Tillad mig at pointere, at den mest maskuline mand på mit sexolog-hold var homoseksuel. En flot mand med en veltrænet krop, velholdt og med regelmæssige træk. Og en mand, der hvilede i sig selv og var helt afklaret med sin seksualitet. En rigtig mand.
For nemheds skyld vil jeg dog på denne blog holde mig et heteronormativt billede med en mand og en kvinde. Du kan selv skifte han og hun ud med, hvad du nu lyster.
Vi indeholder nemlig alle både maskulin og feminin energi, ligesom vi indeholder gener fra både vores mor og vores far. De fleste af os er desuden blevet opdraget af både en far og en mor. Vi repræsenterer både yin og yang.
Hvis vi skal holde os til de østlige filosofier, så beskrives det kvindelige i tantra som vandet – havet. Det kan det ene øjeblik være stille og varmt omfavnende og det næste øjeblik rejse sig i en storm, der knuser alt på sin vej.
Det tilsvarende billede af manden er en søjle eller klippe. Den kan stå fast, når stormen rejser sig, og ikke blive kastet rundt på bølgerne. Men netop fordi det maskuline står fast, kan det kvindelig hav rase ud og atter favne ham varmt og kærligt.
Det maskuline er målrettet og handlingsorienteret. Det feminine er over det hele og udforsker alle kroge og prøver at få det hele med. Det sidste er selvfølgelig omsorgsfuldt, mens det første kan være brutalt og træffe nogle hårde valg.
Du kan også sige, at det maskuline manifesterer sig i gøren, mens det feminine hviler i væren.
I vores samfund, hvor kvinderne gør deres entré på direktørgangen, og hvor der i dag er flere kvinder end mænd på de højere uddannelser, har mange kvinder taget deres maskuline energi til sig. Nogle mænd favner samtidig deres feminine energi og indtræder i højere grad som omsorgsgivere i forhold til børnene.
De bliver ikke mindre kvinder og mindre mænd – ”forkerte” mænd. De er bare i stand til skifte i deres energi og skrue op for det maskuline, når det er på sin plads. Det gælder for eksempel, når den seksuelle polaritet skal i spil. Jo større forskel på maskulin og feminin energi, desto mere spænding i sexen.
Det er bestemt ikke alle, der har fundet sig til rette med de mere flydende energier. I sin ekstreme form kunne vi se det i DR-serien Mandefald.
Kort fortalt følger serien en håndfuld mænd, som lever alene, ikke har fået nogen børn og ovenikøbet lever usundt og dermed med udsøgt til kortere levetid. Her kan vi helt klart konstatere, at de i hvert fald ikke har været den rigtige mand i forhold til at finde en kæreste.
Mændene i serien var alle kortuddannede. Flere stod uden for arbejdsmarkedet. Mange var vokset op i dysfunktionelle familier. Nogle af dem udviste tydelige afhængighedssymptomer. De fleste talte også om forholdet til kvinder ud fra nogle ret faste – og gammeldags – kønsroller.
Den kvinde, de efterlyste, var ikke så meget en partner som en omsorgsgiver.
To af mændene blev fulgt på ”en tur i byen”. Her påtog de sig en rolle. Smarte, store i slaget, ironisk overlegne. Det har næppe været nemt at rende rundt med et kamera i hælene, men omvendt var det også tydeligt, at det at være en rigtig mand ikke er en rolle, du kan tage på dig for en aften eller en dag.
Et sted, hvor mænd i vid udstrækning efterligner noget, der før var kvindens domæne, er udseendet. Der bliver ikke bare svedt nede til fitness for at være i god form og passe på helbredet. Der er masser af forfængelighed i mændene, der pumper jern.
Skal vi mænd ud at score, så betyder udseendet selvfølgelig noget. Det kan godt være, at kvinder i spørgeskemaer efterlyser humor, intelligens, og du er en ”god” mand. Men når venindegruppen mødes og snakker om mænd, så taler de også om brede skuldre og små, frække røve.
Og ja, også om det manden har mellem benene, og hvad han kan bruge det til.
Derudover gælder det selvfølgelig, at smag og behag varierer. Ligesom der en modeluner. Der er åbenbart ikke noget i vejen med at have en ”dad bod” – en farkrop. Vi må godt stå ved vores alder. Hvor ”smukke” vi er, afhænger i høj grad af, hvordan vi præsenterer os selv.
En ting, der ofte dukker op i kvinders ønskeliste til en mand, er, at han er velsoigneret. Det kan godt være Indiana Jones har sexede skægstubbe, når han er på jagt efter forsvundne skatte. Hvordan han holder tredages stubbe i ugevis, står hen som et mysterium. Men først og fremmest skal det ikke være sjusket.
Beskidte negle, nussede jakker, krøllede skjorter. Det taler alt sammen om en mand, der ikke gør noget ud af sig selv. Nok heller ikke af sit hjem. Det er ikke en mand, en kvinde har lyst til nærkontakt med. Det er derimod en mand, der oser af at have mere brug for en mor og en rengøringskone end en partner.
Så det handler om at få det bedste ud af det, du har som mand. Hvis ikke træningscenteret, så en god skrædder … og i sidste ende god personlig hygiejne.
Mand og mand imellem er en rigtig mand ham vi gerne vil være kammerater med. At være accepteret og inkluderet i en gruppe af mænd giver os en selvforståelse som mænd. Det sjove er, at kvinder også rigtig godt kan lide mænd, der kan finde ud dyrke kammeraterne. Ligesom de selv har veninderne.
En rigtig ven er ham, der stiller op, når du har brug for det. Kammeraten, der aflyser sine aftaler, når du fortæller, du er blevet skilt og har brug for at snakke over en øl. Eller har mistet arbejdet. Eller noget helt tredje.
I den sammenhæng er en rigtig mand selvfølgelig ham, der står ved sit ord. Ham, der er loyal. Det er også ham, der har nosserne (og det udtryk kan jeg vel godt bruge her) til at sige en af sine venner imod. Rigtige mænd respekterer hinanden, selv om de er rygende uenige.
Når det karakteristiske ved mænd er deres ”gøren”, så må den rigtige mand være ham, der gør det, der gør ham lykkelig. Der er ikke noget forkert i at gøre noget, der gør ham rig, berømt, magtfuld. Men hvis det ikke opfylder hans indre behov og gør ham lykkelig – hvad er så pointen?
Så hvad gør dig lykkelig? At få ros, blive beundret og set op til er rart. Det er noget, som udløser dopamin. Det er vores belønningshormon. Du skal bare være opmærksom på, at så længe du har behov for omverdenens anerkendelse for at opnå den belønning, så er du i et eller andet omfang afhængig.
Psykologisk taler vi om, at vi er ydrestyrede. Vores velbefindende er afhængigt af andre.
Det modsatte er at være indrestyret, hvor det er vores egen vurdering, der tilfredsstiller os og giver os velbefindende. Når vi er glade for os selv og tilfredse med det, vi laver, så risikerer vi ikke så let at blive væltet omkuld. Vi hviler i os selv. Det er en væsentlig del af at være en rigtig mand.
Eller en væsentlig del af at være menneske. For det gælder selvfølgelig også for kvinder.
Pointen er dybest set, at du selv bestemmer, hvad en rigtig mand er. Du behøver ikke underkaste dig andres forventninger. Heller ikke en kvindes. For til kvinden vil jeg sige, at du ikke skal finde dig en forkert mand og prøve at gøre ham rigtig. For så er han netop ikke en rigtig mand.
Kærlig hilsen
Steen Blenstrup