Jeg kan ikke svare på, om du er en overachiever i kærligheden eller ej.
Men jeg kan fortælle dig, at det var en kæmpe øjenåbner for mig, da jeg forstod, at jeg var det. Det gjorde jeg dengang, jeg uddannede mig til psykoterapeut. OG hold da op – det ændrede mit kærlighedsliv kolossalt.
Det fortæller jeg om senere.
For først skal du have mulighed for at finde ud af, om du er en overachiever i kærligheden eller ej.
Er du en overachiever i kærligheden, så betyder det, at du kommer til at overpræstere i dit kærlighedsliv. Også når du dater. Det er ikke noget, som du tænker over, at du gør. Nej det sker per automatik.
Og det sker blandt andet, fordi du har en indre overbevisning med dig. En overbevisning om, at du må gøre noget ekstra og særligt – gøre dig umage for at få en kæreste.
Det kan for eksempel være, at du har overdreven fokus på din vægt eller dit udseende. Du forestiller dig nærmest, at du må være perfekt for at blive elsket.
Fejlfri.
En kvinde på en af mine singleworkshop, fortalte at hun, når sov med sin kæreste, sneg sig ud på badeværelset tidligt om morgenen for at lægge ny make up. Inden kæresten vågnede. Fordi hun var overbevist om, at han ikke ville have hende som kæreste – hvis han så hende morgengrim.
Det var selvfølgelig mega stressende for hende.
Og trist.
En anden overbevisning du har som en overachiever i kærligheden, er at du må gøre dig fortjent til kærlighed. Fortjent til at blive elsket. Av… Og du kan opleve at kærlighed er lig med hårdt arbejde. Eller at kærlighed er ligesom en vedvarende eksamen, hvor du konstant må yde dit ypperste for at bestå. Eller du kan opleve at kærlighed er lig med fiasko. Det sted i livet, hvor du falder igennem.
Og det er slidsomt.
De to ovenstående overbevisninger om kærlighed sidder dybt i dig.
Og du vil have dem med dig, når du dater og/eller søger efter en partner.
Genkender de to overbevisninger, ja så hører du sandsynligvis til i klubben af overachievers (vi er mange i den klub).
Hvis du stadig tvivler, så er et andet kendetegn, at når du overpræsterer i kærligheden, så gør du det sandsynligvis hele vejen rundt.
Altså så vil du også overpræstere på dit arbejde, i din familie, i fritiden og i vennekredsen. Ja, så vil det være dig der samler ind og køber fællesgaven til fætter Oles fødselsdag. Dig der bager chokoladekagen til sommerfesten i sønnens klasse. Og dig der rykker ud med kleenex og kram, når veninden grædende ringer – og er blevet brændt af.
Genkender du dig selv som en overachiever i kærligheden, så fortvivl ikke. For det er nemlig muligt at stoppe med det.
Og faktisk så har du lige taget dit første skridt. Det første skridt er nemlig at blive bevidst om, at du med stor sandsynlighed overpræsterer i kærligheden.
For først fra da af, kan du stoppe op og gøre noget andet i kærligheden. Ja i dit liv generelt. Der er lettere sagt end gjort. Men det er muligt, det ved jeg.
Hvis du vil stoppe med at handle per automatik i kærligheden og når du dater, så har jeg en lille øvelse til dig.
Øvelsen kommer her.
Start med at tænke tilbage på dine tidligere kærlighedsrelationer.
?Hvad falder dig umiddelbart ind i forhold til at være en overachiever i kærligheden?
?Spørg dig selv i hvilke kæresteforhold, du særligt kom til at overpræstere?
?Og spørg så dig selv i hvilke forhold, du følte dig mest elsket – blot som den du var?
?Hvad får det dig til at tænke og overveje?
?Beslut så hvad du helt konkret vil tage med dig fra øvelsen. Får du nogle større eller mindre indsigter eller erkendelser, som du kan bruge fremadrettet?
God fornøjelse med det.
Jeg fortæller dig det, fordi det er sandt. Og jeg ved, det er med fare for at lyde som en tom kliche. Fakta er, at da jeg forstod min problematik med at overachieve til bunds og trådte ud af præstationsmøllen, ja så mødte jeg Peter – min nuværende mand. I princippet havde han jo været der hele tiden (eller hans type af mand).
Jeg havde bare ikke set ham.
Fordi jeg datede og forelskede mig i mænd som ikke kunne indgå i seriøse forhold.
Ikke ville hele mig.
Og så overpræsterede jeg igen og igen. Ud fra min gamle overbevisning om, at hvis bare jeg gjorde endnu mere, så kom kærligheden.
Det var velkendt – og derfor trygt for mig.
Vældig paradoksalt.
Men det er en hel anden historie – og den må du få en anden gang.
Tusind tak fordi du læste med!
Kh. Anke Plato